I Joshua Foers bog "Moonwalk med Einstein", som handler om hukommelsen, og hvordan man kan træne den op, er der et afsnit, som har gjort stort indtryk på mig. Han skriver om den følelse, som vi nok alle kender, hvor tiden opleves, som om den bare haster afsted. Han skriver om, at man kan afhjælpe denne følelse, ved at sørge for at opleve en masse ting. Hvordan hænger det nu sammen? En af personerne i bogen, Ed, udtrykker det således: "Jeg arbejder på at udvide den subjektive tid, så det føles, som om jeg lever længere". ---"(Jeg vil gøre det) ved at huske mere. Ved at forsyne mit liv med flere kronologiske pejlemærker. Ved at gøre mig selv mere opmærksom på tidens gang". Foer forklarer det yderligere: "Monotoni får tiden til at falde sammen; nye indtryk får den til at folde sig ud. Man kan motionere dagligt og spise sundt og leve et langt liv, mens man oplever et kort liv. Hvis man tilbringer tiden med at sidde i et lille rum og flytte papirer fra den ene side til den anden, vil den ene dag uvægerligt smelte sammen med den næste - og forsvinde. Det er derfor, det er vigtigt at ændre rutiner med jævne mellemrum og tage på ferie til eksotiske steder og få så mange nye oplevelser som muligt, som kan hjælpe med at befæste vores erindringer. Når vi skaber nye erindringer, udstrækker vi den psykologiske tid og forlænger vores fornemmelse for livet".
Hvorfor nu alle de ord på en søndag?
Det er for at forklare hvorfor, Frank og jeg i dag valgte at lade være med at gøre alle de der kedelige ting, som godt nok SKAL gøres, men måske ikke lige nu? Støvsugning, rydde op i tøjskabet, flække og stable brænde osv. Nej, vi valgte at forlænge vores liv ved at tage cyklerne med til Silkeborg og køre en tur rundt om Slåensø i det herlige og solrige vintervejr. Spise madpakken i det fri og bagefter besøge en spændende udstilling på Silkeborg Bad.
Dejlig og tilfredsstillende søndag.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar