Så kom vi endnu engang ind i et nyt år. Normalt plejer jeg ikke at indlade mig på at have nytårsforsætter, men denne gang tror jeg, at jeg vil vove forsøget. Mit forsæt er: at jeg vil lave et indlæg på min blog en gang om ugen. I den tid, jeg har haft min blog, har jeg ikke været for stabil, og slet ikke det sidste halvandet år. Nu vil jeg prøve at være lidt mere trofast, ellers kan det jo være det samme, ikke?
Mit indlæg på denne første dag i det nye år, vil være et billede fra den traditionelle nytårsgåtur.
I år tog vi ned til Sellerup Strand og gik langs vandet hen mod Brejning Havn og tilbage igen. Noget af vejen var vi inde over nogle marker, og vi var selvfølgelig også ude at kravle på nogle skrænter. Det skal jo ikke bare være let! Anna var hjemme på besøg, og var derfor med. Hyggelig og fin tur trods det lidt grå og disede vejr.
Velkommen til 2012
Ingen kommentarer:
Send en kommentar