Der er noget næsten naturstridigt i, at man i den mest bidende vinterkulde, skal have klaret det der med at bestille frø til den kommende sæson. Eller måske er det nærmere det modsatte - en meget livsbekræftende ting, at livet som er frosset ned og er dødt, skal fornyes endnu engang?
I hvert fald satte jeg mig i går aftes til computeren og fik bestilt frø fra Fuglebjerggård, som jeg har gjort de sidste par år. Selv om jeg efterhånden er selvforsynende med mange frø, så er der alligevel en del, der skal købes udefra. Udgangspunktet er hver gang, at jeg blot skal have det, jeg plejer, men alligevel sker det jo altid, at jeg får lyst til også at prøve noget nyt. Denne gang faldt jeg over
nogle melonfrø som kaldes "Farthest North", og som skulle kunne lykkes på friland. Mit held med meloner har indtil nu været mildt sagt blandet, og jeg har ikke rigtig plads til sådan en "luksusplante" i drivhuset.
Så mon ikke den vil være god i mistbænken, og så kan jeg jo prøve et par frø på friland også. Vi får se. Men nu er det bare at vente en stund, og så skal der ellers gang i potterne. Jeg GLÆDER mig.
