Brunhøjgård i snevejr

Fantastisk at vågne op til et hvidt vinterlandskab. Jeg måtte simpelthen ud og tage et par billeder, for jeg havde næsten glemt, hvordan her så ud med sne over det hele.
Lige nu ser det ud til at de næste par dage bliver gode snedage, og det kunne jo være fantastisk, hvis der kunne komme så meget sne, at vi kunne nå ud med skiene en tur.
Vejrprofeterne vil endnu ikke give en sikker melding på, om sneen holder julen over, men vi håber og krydser fingre

COP15, klimademonstration og grøn bølge

I lørdags tog Frank og jeg toget til København for at deltage i den store klimademonstration. Den startede på Christiansborg Slotsplads og endte ved Bella Centret ca. 3 1/2 time senere.
Det var en fantastisk god og varmende oplevelse på en så kold dag at være blandt så mange dedikerede mennesker. Rigtig god stemning, slogans og musik. Vi gik med i den forreste del af demonstrationen og var derfor tæt på scenen, da vi var ved Bellacentret. Vi havde god udsigt til talerne og storskærmen med de fantastiske billeder, som har været bragt i et tillæg i Information d. 7. december.
Efter en god dag tog vi trætte hjem til Jylland. Bagefter er det trist og ærgerligt at se, hvordan den bageste del af demonstrationen blev tilbageholdt, og hvordan folk blev tvunget til at sidde på den kolde jord, med strips og ganske lille mulighed for at bevæge sig. Det er ikke et demokrati værdigt!

Håndledsvarmere med perler

De traditionelle grønlandske håndledsvarmere, som kaldes paffequtit, har de sidste 130-150 år været brugt som en del af den vestgrønlandske kvindefestdragt. I Grønland er det de seneste par årtier blevet mere almindeligt også at anvende dem til hverdag. Jeg har nu strikket et par stykker til mine to døtre, og det er et dejligt lille håndarbejde, som kan strikkes på et par aftner. Det der næsten tager længst tid er at få trukket perlerne på garnet, inden man begynder at strikke.
Opskrifter og vejledninger kan ses i disse to bøger
Aviaaja Kleist Burkal: Paffequtit og Lis Stender: Strik tajarutit - muffediser

Hus udlejes ved Vejle

Vores nuværende lejer af det lille aftægtshus på den anden side af gårdspladsen flytter med udgangen af november måned.
Vi søger derfor nye lejere. Huset er på 120 m2 og består af stue og 2 værelser, samt køkken, bad og bryggers. Det ligger fredeligt i forbindelse med vores stuehus. Der er en lille sydvendt have på bagsiden af huset ud til markerne, og hvor man kan se til Fredericia og Lillebæltsbroen. Huslejen er 4750kr. og vand og varme aconto 1250 kr. pr. måned. Depositum er 3 mdr.s husleje

Sculpture by the sea

Vi har været i Århus i dag og set kunstudstillingen "Sculpture by the sea", som Aros i samarbejde med Århus kommune har sørget for at få til Danmark i anledning af 100-året for Landsudstillingen.
Alletiders dejlige dag med nogle af vores børn og børnebørn og sammen med et hav af andre mennesker. Der var en stadig strøm af mennesker på turen fra Tangkrogen og til Ballehage og retur igen. Det var en kanonoplevelse med mange spændende og flotte skulpturer, som præsenterede sig flot langs stranden og i skoven. Udstillingen kan ses til og med d. 28. juni. Prøv det!

Endnu et pileprojekt

Det er længe siden, jeg sidst har fået skrevet noget på bloggen. Selv om dagene bliver lange og aftenerne også er lyse nu, så er det ligesom om, tiden bare bliver for kort her om foråret. Der er så meget, der skal ordnes i haven. Jorden skal gøres klar til såning, frø og planter skal i jorden. Det kommer bl.a. til at gå ud over pasningen af bloggen og andre indendørs sysler.
Pilehytten i Hornslet, som vi lavede i april er begyndt at skyde fortæller svigerdatteren, så det er jo godt. Næste pileprojekt som er blevet klaret i sidste weekend er et læhegn hos vores lejer Hugo. Hans terrasse trængte til noget læ, så med hjælp fra Frank fik jeg lavet et lærredsflettet hegn af halvtør blandet pil. Det tog en hel eftermiddag og der gik rigtig meget pil til. Som altid, når man skal lave noget første gang, så får man gjort sig nogle ærgerlige erfaringer og kan se, hvordan man skulle have gjort noget anderledes. Men alt i alt, var vi godt tilfredse med dagens arbejde.

Pilehytte

I søndags læssede vi bilen med levende pil og kørte til Hornslet. Vi skulle til fødselsdag hos Line og Alberte, og så skulle vi lave en pilehytte til småpigerne. Det var et sjovt projekt og OLivia var med hele vejen. Først på eftermiddagen var vi færdige, og nu håber vi at pilen får fat, så hytten kan blive dækket af fine grønne blade.

De tre små lam

Alle tre lam ser ud til klare det, og de vokser og trives og springer omkring.
Det bliver sjovt at se dem, når de skal ud på folden. Pjok, det hvide lam, har dog stadig lidt problemer med at finde ud af, hvem af de to får, der er hans egen mor, så han tager af og til også en tår hos den anden fåremor. Det finder hun sig dog ikke altid i og tjatter ud efter ham.

Lam på gården

Sidste uge fik vi lam på Brunhøjgård. Tirsdag kom der to, et sort og et hvidt. Dén fødsel havde vi ventet på et stykke tid, og de blev født tidligt om morgenen. Fredag eftermiddag, da jeg kom hjem, var jeg i stalden for at kigge til de små pus, og så gik jeg i haven for at rydde op i staudebedene. Da jeg så var i stalden igen to timer senere, troede jeg, at jeg så dobbelt, for lige pludselig var der to sorte lam. Så havde det andet får bare lige klaret dén fødsel! Så nu springer tre kåde lam rundt og ser ud til at have det rigtig godt.
Alma og Eske, børnebørnene fra København, var på besøg i weekenden sammen med deres far. De var meget af tiden ude hos lammene, og Alma blev specielt glad for det hvide lam, som hun døbte Pjok, fordi han har haft lidt svært ved selv at finde ud af at klare det der med at die, så han har skullet have en del hjælp. De andre to gav hun navnene Krølle og Nuser.

Forårsfornemmelser

Stærene bragte bud om forårets komme her hos os d. 23. februar. Ud af døren om morgenen og på vej på arbejde. Hvad var det lige, der var så anderledes? Nå, jo. Der var noget med lyset, og så var der noget med lyden. I de høje ahorntræer sad vores trofaste stære og "knebrede". Det er sådan en dejlig lyd.
I weekenden fik vi endelig tid til at påbegynde pilehøsten. Og på høje tid. Dugpilen var allerede sprunget ud og stod nok så nydeligt med fine gæslinger. Resten af pilen må vi så klippe i næste weekend.
Så fik jeg også sat de første frø til forkultivering. Chili, peber, tomater og porrer. Jeg glæder mig til at skulle have gang i haven og drivhuset igen.

Ny kommuneplan

Der skal her i 2009 laves ny kommuneplan for Vejle Kommune, hvor jeg bor. Nu har man så i vores lokalområde - Andkær - barslet med et delforslag, hvor der reserveres areal til 50 parcelhuse. Vi har gennem længere tid vidst, at det var på vej, og der har været et areal i spil, som dog blev taget af bordet igen. Den anden aften blev vi så ringet op af en af vores naboer, som kunne fortælle, at der nu skulle et forslag til 1. behandling i byrådet, hvor det altså var op til vores grund og markvej, at de her parcelhuse skulle bygges. Der har været et beboermøde i forbindelse med fællesspisning, hvor der har været en ingeniør fra kommunen og fortælle om den her plan. Næste dag fik jeg ringet til kommunen og fik sendt en skitse, hvor man kan se, hvilket areal, det drejer sig om. Og det er ganske rigtigt stort set lige op til vores grund. Det gider jeg bare ikke ha'. Vores gård ligger på marken nede i venstre hjørne.
Jeg kan godt se, at det måske er nødvendigt at lave noget mere byudvikling i Andkær, men jeg kan ikke se fornuften i, at det skal ligge lige her. Ikke kun fordi, det går ud over vores fred og ro herude på marken. Men også fordi Andkær bliver sådan en lang pølse, og der bliver ingen samlet by. Det må der da være andre end mig, der kan se!

Fortsat ren skov, tak!

Nu er der gået ca. 1 måned siden jeg sidst var ude at gå tur i skoven og blev forarget over alt det skrammel, der lå langs Vigen Skovvej og Skovbyvej. Så nu var det passende at komme afsted igen for at se, om der var rent og fint eller om vejkanten stadig blev brugt som skraldespand.Og jo, det gjorde den så sandelig. Høsten i dag var lidt mindre end sidst, men lige deprimerende. Jeg kan jo så se, at jeg ikke er den eneste, der synes at det er synd at skam at misbruge skoven på den måde. Gennem længere tid har der været opsat et skilt, som plæderer for en ren skov. Det må jo være en af de andre beboere i Skovbyen, som har sat det op.

Besøg hos Kasmir

For knap 2 år siden solgte vi Annas elskede springpony, Kasmir, til Katja. Anna var ved at flytte hjemmefra, og det ville være synd, hvis ikke Kasmir skulle have en sød pige til at tage sig af ham, nusse og strigle og springe på ham. Nogle måneder efter at han var flyttet ned til Katja, havde vi aftalt, at vi skulle se dem deltage i et springstævne. Da dagen oprandt var både Anna og jeg snotforkølede, og vi ringede afbud. Efter det, fik vi ikke lavet en ny besøgsaftale. Men nu skulle det være: i juleferien, hvor Anna var på besøg fra København. I dag var vi så i Lunderskov og fik besøgt Kasmir og Katja. Og det var et hjerteligt gensyn, hvor Kasmir blev nusset og kysset og fik hestebolsjer og gulerødder. Katja har rigtig meget glæde af Kasmir, og det ser ud til at Kasmir har det rigtig godt hos sin nye familie. Han har selskab i stalden og på folden af en Shetlandspony, der hedder Cosmo. Dejligt at besøge dem.