Nu er det vist blevet tid for at skrive lidt til Jyllands mest forsømte blog.
Efter en god sommer med masser af havearbejde, ferie og lange lyse aftner, så er det tydeligt at indendørs sæsonen nærmer sig med hastige skridt. Der bliver derfor nok også lidt mere tid til at tage hånd om bloggen, strikketøjet og slægtsforskningen i efterårets og vinterens løb.
Da vi her i huset af en eller anden grund altid får spist aftensmad lidt vel sent, så er der på denne tid ikke meget lys tilbage til at være udenfor, når det værste er ryddet tilside efter måltidet. Derfor skyndte jeg mig i dag afsted på min cykel ned i skoven. Efter sidste torsdags og weekendens regn, så tænkte jeg, at så måtte der efterhånden være tragtkantareller at finde. Jeg har været på udkig et par gange, men det har været for tidligt og for tørt. En enkelt gang i sommer fandt jeg en god portion ægte kantareller, men da jeg ugen efter ville hente en ny portion, så var der ingen!!! Oveni købet
havde "tyven" totalt ribbet stedet, så der ikke var den mindste lille rest tilbage til at sikre en ny
omgang kantareller. Totalt dårlig stil.
I dag var der endelig bid. Den første lille portion af de fineste små lækre tragtkantareller. Jeg kan dog også her se, at jeg ikke er den eneste der kender stedet. Hvis der kommer lige så mange her i løbet af den kommende tid, som der var sidste år, så er det dog ikke noget problem, hvis jeg skal dele stedet med en anden svampe-samler.
Her er de små lækre svampe. Vist lige nok til en lækker portion risotto til to.
