Vi fik mail fra svogeren og svigerinden i Helsingborg i går. De sendte også deres feriebilleder fra vores fælles sommerferie i Piemonte.
På sådan en kold dag som det har været i dag, kan det varme én at kigge på de mange sommerlige billeder. At gense de mange flotte udsigter, og tænke på de gode dage vi havde sammen og ikke mindst de overstrømmende venlige italienere, som vi mødte på vores tur rundt i vinlandet. Tænk at man kan opleve, at man efter at have besøgt en café med indtagelse af den obligatoriske latte machiato, en is og lidt hyggesnak med indehaverne, får kindkys og venlige ord med på den videre færd ud på landevejene? Mon det samme ville ske i Danmark? Jeg tænker også med stor fornøjelse på de gode middage vi fik serveret. Specielt har vi efterhånden fået lært os at lave en super-god risotto, som stort set kan måle sig med de indfødte italieneres.
Vi glæder os allerede til sommerens ferie, som vi regner med at henlægge til Dolomitterne, med et ophold i Kassel for at besøge Documenta-udstillingen.