Vores skiferie er en hellig institution i vores familie. Hvert år siden 1990, med ganske undtagelser, har vi været afsted til enten Norge eller Sverige for at løbe på ski. Oftest har det været i vinterferien pga. Franks arbejde, men vi har også været afsted omkring påsketid. Denne gang blev det så igen påsken, der stod for tur, da datter Anna pga sin skolepraktik ikke havde vinterferie. Valget af destination blev derfor Sverige, da det er hammerdyrt at leje hytte i Norge i påsken. Vores tur gik til Storhogna i Vemdalen, som ligger på grænsen mellem Härjedalen og Jämtland. Vi har været der 3 gange før, senest i 1998. Dengang var vores døtre ikke helt de skihajer, de er i dag, og vi er da også selv blevet noget mere øvede, så vi var lidt spændte på, hvordan vi ville opleve området. En yderligere spænding var så desuden, om der overhovedet ville være noget sne at køre på. Heldigvis var der rimeligt med sne både på bakkerne og i terrænet. På højfjeldet var der dog noget iset sine steder, da det jo havde været tø op til påskeugen, samt en del snefygning. Pigerne ville køre slalom de første 3 dage, og så stå på langrend sammen med os de sidste 3 dage. Skibakken på Storhogna var ikke helt tilstrækkelig til pigernes behov, så i stedet kørte de til Vemdalsskalet, som ligger ca. 10 km fra Storhogna.
Her havde de gode dage på bakkerne, mens vi var ude at afprøve skisporene, både de opkørte og de afmærkede. Sammen var vi på nogle gode ture med fin sol og besøg på diverse fjeldstuer med kaffe- og vaffelservering. Når vi tidligere har været afsted til vemdalen, har vi ikke altid haft økonomi til at købe os til servering, men har måttet nøjes med medbragt kaffe/te og varm saft. Denne gang tog vi derfor revanche, og måtte absolut ind i alle hytterne og prøve kaffekvaliteten og hyggefaktoren.
En af hytterne var Jaktstugan, hvor vi sidst kom forbi i 1998, hvor sønnen Mikkel også var med samt vores søde border collie Laddie. Det var ret sjovt at se stedet igen, og fint var det, at vi havde et billede fra dengang til sammenligning. Besøget i år var langfredag, så der var masser af svenskere, der var ude at lufte skiene i det fine solskin.
Vemdalen kan varmt anbefales, men der ER langt at køre. Omkring 700 km fra Göteborg, og da den mest direkte vej er ad Indlandsvägen, er det en sen vej at køre. Vi tog en overnatning i Sunne på vej op, og gjorde desuden ophold i Mora næste dag, hvor vi genså Zorn-museet, som vi ikke havde set siden pigerne var ganske små, og vi havde været i fjeldet en sommer. Da vi kørte hjem tog vi hele turen i et hug, men havde så god tid undervejs, at vi kunne komme ud at strække benene flere gange, samt få købt lidt ind af glutenfri- og laktosefri produkter, som der findes stort og billigt udvalg af i Sverige.
Trods den lange vej, så kan det ikke udelukkes, at der vil blive flere besøg i Vemdalen for vores vedkommende, for det er et herligt område for både alpinister og langrendsentusiaster.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar