Lam på gården

Sidste uge fik vi lam på Brunhøjgård. Tirsdag kom der to, et sort og et hvidt. Dén fødsel havde vi ventet på et stykke tid, og de blev født tidligt om morgenen. Fredag eftermiddag, da jeg kom hjem, var jeg i stalden for at kigge til de små pus, og så gik jeg i haven for at rydde op i staudebedene. Da jeg så var i stalden igen to timer senere, troede jeg, at jeg så dobbelt, for lige pludselig var der to sorte lam. Så havde det andet får bare lige klaret dén fødsel! Så nu springer tre kåde lam rundt og ser ud til at have det rigtig godt.
Alma og Eske, børnebørnene fra København, var på besøg i weekenden sammen med deres far. De var meget af tiden ude hos lammene, og Alma blev specielt glad for det hvide lam, som hun døbte Pjok, fordi han har haft lidt svært ved selv at finde ud af at klare det der med at die, så han har skullet have en del hjælp. De andre to gav hun navnene Krølle og Nuser.

Forårsfornemmelser

Stærene bragte bud om forårets komme her hos os d. 23. februar. Ud af døren om morgenen og på vej på arbejde. Hvad var det lige, der var så anderledes? Nå, jo. Der var noget med lyset, og så var der noget med lyden. I de høje ahorntræer sad vores trofaste stære og "knebrede". Det er sådan en dejlig lyd.
I weekenden fik vi endelig tid til at påbegynde pilehøsten. Og på høje tid. Dugpilen var allerede sprunget ud og stod nok så nydeligt med fine gæslinger. Resten af pilen må vi så klippe i næste weekend.
Så fik jeg også sat de første frø til forkultivering. Chili, peber, tomater og porrer. Jeg glæder mig til at skulle have gang i haven og drivhuset igen.

Ny kommuneplan

Der skal her i 2009 laves ny kommuneplan for Vejle Kommune, hvor jeg bor. Nu har man så i vores lokalområde - Andkær - barslet med et delforslag, hvor der reserveres areal til 50 parcelhuse. Vi har gennem længere tid vidst, at det var på vej, og der har været et areal i spil, som dog blev taget af bordet igen. Den anden aften blev vi så ringet op af en af vores naboer, som kunne fortælle, at der nu skulle et forslag til 1. behandling i byrådet, hvor det altså var op til vores grund og markvej, at de her parcelhuse skulle bygges. Der har været et beboermøde i forbindelse med fællesspisning, hvor der har været en ingeniør fra kommunen og fortælle om den her plan. Næste dag fik jeg ringet til kommunen og fik sendt en skitse, hvor man kan se, hvilket areal, det drejer sig om. Og det er ganske rigtigt stort set lige op til vores grund. Det gider jeg bare ikke ha'. Vores gård ligger på marken nede i venstre hjørne.
Jeg kan godt se, at det måske er nødvendigt at lave noget mere byudvikling i Andkær, men jeg kan ikke se fornuften i, at det skal ligge lige her. Ikke kun fordi, det går ud over vores fred og ro herude på marken. Men også fordi Andkær bliver sådan en lang pølse, og der bliver ingen samlet by. Det må der da være andre end mig, der kan se!

Fortsat ren skov, tak!

Nu er der gået ca. 1 måned siden jeg sidst var ude at gå tur i skoven og blev forarget over alt det skrammel, der lå langs Vigen Skovvej og Skovbyvej. Så nu var det passende at komme afsted igen for at se, om der var rent og fint eller om vejkanten stadig blev brugt som skraldespand.Og jo, det gjorde den så sandelig. Høsten i dag var lidt mindre end sidst, men lige deprimerende. Jeg kan jo så se, at jeg ikke er den eneste, der synes at det er synd at skam at misbruge skoven på den måde. Gennem længere tid har der været opsat et skilt, som plæderer for en ren skov. Det må jo være en af de andre beboere i Skovbyen, som har sat det op.

Besøg hos Kasmir

For knap 2 år siden solgte vi Annas elskede springpony, Kasmir, til Katja. Anna var ved at flytte hjemmefra, og det ville være synd, hvis ikke Kasmir skulle have en sød pige til at tage sig af ham, nusse og strigle og springe på ham. Nogle måneder efter at han var flyttet ned til Katja, havde vi aftalt, at vi skulle se dem deltage i et springstævne. Da dagen oprandt var både Anna og jeg snotforkølede, og vi ringede afbud. Efter det, fik vi ikke lavet en ny besøgsaftale. Men nu skulle det være: i juleferien, hvor Anna var på besøg fra København. I dag var vi så i Lunderskov og fik besøgt Kasmir og Katja. Og det var et hjerteligt gensyn, hvor Kasmir blev nusset og kysset og fik hestebolsjer og gulerødder. Katja har rigtig meget glæde af Kasmir, og det ser ud til at Kasmir har det rigtig godt hos sin nye familie. Han har selskab i stalden og på folden af en Shetlandspony, der hedder Cosmo. Dejligt at besøge dem.

Decemberhaven

Havde en dejlig flex-dag, hvor jeg fik hjemmehygget, men også fik lavet noget havearbejde. Jeg fik luget det værste ukrudt ved hvidløgene og jordbærrene, og så fik jeg kørt hestemøg på. Jeg fik renset og spulet i drivhuset, så nu er det endelig helt vinterklart. Fik også kigget på pilene, som jeg faktisk bør se at få høstet. Der er allerede nogle af dem, som er begyndt at få knopper. Desværre får jeg jo ikke lavet så meget pileflet, som jeg rent faktisk har materialer til. Mon ikke der er nogle, der har lyst til at komme og hente noget gratis pil? Det kunne være dejligt.

Nej tak til skovsvin i Danmark

Nu har jeg oprettet min første gruppe på Facebook! Den kan nu ses i min profil.

Jeg blev så sur over alt det affald jeg fandt langs Vigen Skovvvej gennem skoven og på Skovbyvej, at jeg ikke bare kunne gå rundt med den harme inden i mig selv.

Det startede med, at jeg fandt en grå plasticsæk med teksten "Hold Danmark rent", da jeg var en tur i skoven med hundene. Sækken samlede jeg op for at tage med hjem og smide ud. Kort derfra fandt jeg så den første øldåse. Den smed jeg i sækken, som viste sig at være ubrugt og uden huller. Og så gik det ellers slag i slag, og jeg endte med at komme hjem med et ordentligt læs affald. 22 øldåser, 4 hjulkapsler, 3 cigaretpakker, 1 ølflaske og 1 plastbakke fra MacD. Jeg lod dog de vin- og andre flasker ligge, som var smidt i grøften., da jeg ikke orkede at slæbe på dem. Ofte har jeg da taget enkelte ølflasker og dåser med hjem, som jeg har set på løbe- og gåture for at indløse panten for dem eller smide dem i skraldesapanden. Men at jeg faktisk kunne samle så meget sammen på en strækning, som vel højest er på 1 1/2 km, ja det synes jeg er frygtelig trist.